Definition af Meissner-effekten i kvantefysik

Meissner-effekten er et fænomen i kvantefysik, hvor a superleder negerer alle magnetiske felter inde i det superledende materiale. Det gør dette ved at skabe små strømme langs superlederens overflade, der har den virkning at afbryde alle magnetiske felter, der ville komme i kontakt med materialet. Et af de mest spændende aspekter af Meissner-effekten er, at den muliggør en proces, der er kommet til at blive kaldt kvantelevitation.

Meissner-effekten blev opdaget i 1933 af de tyske fysikere Walther Meissner og Robert Ochsenfeld. De målte magnetfeltintensiteten omkring visse materialer og fandt, at når materialer blev afkølet til det punkt, at de blev superledende, magnetfeltintensiteten faldt til næsten nul.

Årsagen til dette er, at i en superleder er elektroner i stand til at strømme med næsten ingen modstand. Dette gør det meget let at danne små strømme på overfladen af ​​materialet. Når magnetfeltet kommer tæt på overfladen, får det elektronerne til at begynde at strømme. Derefter dannes små strømme på overfladen af ​​materialet, og disse strømme har den virkning at afbryde magnetfeltet.

instagram viewer